Hvornår er det okay at gå på værtshus?

Det er egentlig ikke så meget det i sig selv at gå på værtshus, for det er i sig selv jo ikke kriminelt, og der er jo sådan set ikke noget ulovligt ved at besøge et værtshus overhovedet, medmindre det er et sted, der hvidvasker penge.

Så kan der være noget etisk ved, at små børn – alene – besøger et værtshus, og man må ikke skænke alkohol til unge under 18 år. Dette er ulovligt.

Men hvis vi tager udgangspunkt i en helt almindelig voksen person, der gerne vil på værtshus, hvornår er det så kutymen, at man tager sådan et sted hen?

Det mest “almindelige” i samfundets øjne er, at man måske har et stamværtshus, som man kan besøge nogle gange efter fyraften for at få lidt at drikke og udveksle erfaringer med de andre, der kommer der, hvad de lige har oplevet.

Måske besøger man mere sådan et sted sammen med ens studiegruppe eller andre, når man skal i byen, da der stadig er lidt moderne at besøge specielt de brune værtshuse.

I den forbindelse har man måske bemærket, at mange værtshuse holder tidligt åbent, og så kan man spørge sig selv om, hvorvidt folk kommer der hovedsageligt for at få en morgenkaffe.

De fleste er der jo mest for at få noget alkohol at drikke, og hvis man sidder der hele dagen på et værtshus, så kan det blive problematisk, om man så forsømmer ens arbejde eller ikke har noget at lave.

Man siger jo, at man skal gøre alt med mådehold, men så igen er der jo også dem, der måske bruger en studiedag på at skrive opgave sådan et sted, uden at de bliver berusede af det.

Nogle mennesker ser da også værtshuset som deres afluk, hvor de kan slappe af på en fridag, læse en bog, se nyheder, komme andre ved og så videre.

Så bevæggrunden tæller en hel del i denne sammenhæng.

Anders Lundtang Hansen